Markise med rullegardin i forbom "NORDIC"

Markise med rullegardin i forbom "NORDIC"

Markise med rullegardin

  • Markise med rullegardin
  • Stribet markise
  • Markise med rullegardin i forbom
  • Variabel rullegardin til markise
  • Markise til lavstående aftensol
  • Markise med variabel kappe

Markise med rullegardin i forbom. 

Nordic markisen er en specialmarkise, som især henvender sig til kunder med vestvendt terrasse. Denne model har rullegardin i forbom og er derfor en helt enestående markise der skal opleves. 

Markisen er i frontprofilet forsynet med et rullegardin, der, når solen står lavt og er generende for opholdet, kan nedrulles indtil 180 cm og således give en effektiv afskærmning samt læ. Rullegardinet i markisen kan leveres i samme dugdessin som markisen eller i perforeret screendug, som gør at man stadig får lidt lys igennem og samtidig kan se ud igennem dugen.

Nordic anbefales også til terrasseoverdækning i tæt bebyggelse fx altaner, hvor den giver et hyggeligt uderum med læ.

Rullegardinet fremstilles i to varianter: Nordic med manuel styring af rullegardin samt Nordic Comfort, som er med motorstyret (fjernbetjent) rullegardin.  

Nordic er en kassettemarkise, som giver god overdækning til din terrasse, hvor markisedugen beskyttes af gennemgående valsestøtte og tagprofil. I frontprofilet er der indbygget tagrende, som leder regnvand ud i siderne. 
 
Nordic fremstilles med manuel betjening via gear og håndsving, eller med motor. Hos Profil Markiser anvender vi Somfy som motorleverandør, hvilket giver et stort antal muligheder for elektrisk styring af markisen.

Som standard leveres markisen i eloxeret aluminium, men kan mod merpris selvfølgelig leveres i andre RAL farver.

Nordic kan leveres op til 600 cm i bredden, så man kan få en dejlig overdækket terrasse og markisen fremstilles i den størrelse, der passer til det aktuelle behov.

I armene er der indbyggede fjedre, som sammen med nylonovertrukne forzinkede stålkabler sørger for, at dugen har den rette udspænding i alle positioner. Armene findes i følgende længder; 150/200/250/300/350 cm.

Dugen er syet af akryl, som er farvet helt ind i fibrene, hvilket giver levende og utorligt holdbare farver. Dugen er Cleangard behandlet, som gør den smuds- og vandafvisende. Vi tilbyder op til flere forskellige kollektioner, og det er muligt at vælge mellem flere hundrede dugdesigns. Nordic leveres med kappe; enten lige eller bølget.

Download Nordic brochuren her